Sorgplan for Vester Vamdrup Skole 2002 

 

Vester Vamdrup Skoles sorgplan i forbindelse med dødsfald, ulykker og livstruende sygdom. 

 

Indholdsfortegnelse:

 Dødsfald (elev)                                                                                      s. 2

Dødsfald (personale)                                                                               s. 4

·        det praktisk/administrative personale                                               s. 6

·        skolefritidsordningens personale                                                      s. 7

Dødsfald blandt ægtefæller/børn til kolleger                                               s. 7

Dødsfald blandt tidligere ansatte                                                               s. 7

En elev mister en af sine nærmeste                                                           s. 8

Ulykke i skoletiden (på eller uden for skolens område)                                s. 9

Livstruende sygdom (elev)                                                                        s. 10

·        elevs forældre eller søskende                                                           s. 11

·        lærere                                                                                            s. 11

 Bilagsfortegnelse: 

1.     Forslag til klassesamtale                                                                    s. 12

2.     Alternativt forslag til brev til forældre                                                 s. 13

3.     Efterreaktioner på traumer                                                                s. 14

4.     Sorgens 4 faser                                                                                s. 15

5.     Gode råd om psykisk førstehjælp                                                       s. 16

6.     Om tab og sorgens følelser                                                                s. 16

7.     Telefonkæde                                                                                     s. 19

8.     Litteratur om sorg og tab                                                                   s. 20

9.     Materialer om sorg og krise, der findes på skolen                                s. 22

10. Materialekasse                                                                                    s. 24

11. Telefonliste                                                                                         s. 24



Dødsfald (elev)

 

A. Lige efter dødsfaldet

 

1.     Når skolelederen får meddelelsen, underretter hun klasselæreren og det øvrige personale. Telefonkæden blandt lærerne går i gang om at møde 30 min. før næste dag til en fælles orientering før 1. skoletime. Hvis eleven går i SFO skal SFO’s personale være underrettet, før de første børn kommer. (Hvis dødsfaldet sker i ferietid, iværksættes telefonkæden af den, der erfarer dødsfaldet, og de, der kan, mødes for at aftale, hvordan sorgplanen skal tilpasses den aktuelle situation).

2.     Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som beholder klassen de første timer (evt. resten af skoledagen).

Forslag til klassesamtalen findes på side 12.

 

3.     0.-6. klasse informeres af skolelederen ved morgensangen, som aflyses med henvisning til en fælles højtidelighed efter 1. time. Alle klasser underrettes af deres klasselærer i klassen.

 

4.     Pedellen hejser flaget på halv stang, når alle klasser er underrettet.

 

 

5.     Efter 1 time holdes en fælles højtidelighed, som kan indeholde følgende elementer:

Salme – kort omtale af eleven – 1 minuts stilhed – fadervor – salme.

 

6.     Elevens klasse får en kort skriftlig meddelelse (underskrevet af skolelederen og klasselæreren) med hjem. Klasselæreren kan – udover nedenstående brev – kontakte forældrene telefonisk.

Forslag til tekst (alternativt forslag findes på side 13):

Vi har i dag på Vester Vamdrup Skole modtaget den triste besked, at … er død. Det er vi alle stærkt berørte af, især …’s klasse. Skolen har holdt en kort højtidelighed, og klassen har brugt en del tid til at tale om det, der er sket. Vi vil også i de kommende dage tale om det. Hvis der er noget, som I har brug for at tale med os om i denne forbindelse, er I selvfølgelig velkomne til at ringe.

7.     Klasselæreren sørger for, at ingen elev er alene, når han/hun kommer hjem.

 

8.     Afhængig af, hvad der er blevet talt om i elevens klasse, kan der holdes en mindestund dagen efter meddelelsen om dødsfaldet (evt. med en blomst på elevens plads og 1 min. stilhed)

 

B. Om begravelsen

 

9.     Samme dag som skolen har fået meddelelsen om dødsfaldet, kontakter skoleleder eller klasselærer forældrene/de pårørende med et besøg i hjemmet (klasselærer og skoleleder).

 

10. Klasselæreren taler med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen (uanset om børnene skal deltage eller ej). Præsten kan inddrages i denne samtale. En god orientering om begravelsen vil give eleverne en bedre mulighed for at tage stilling til, om de skal deltage. Skal der være mindesamvær efter begravelsen, bør klasselæreren orientere om dette og opfordre alle til at deltage.

 

11. Ønsker forældrene, at klassekammeraterne deltager i begravelsen, får eleverne en meddelelse med hjem. Det er vigtigt, at så mange elever som muligt kan være med ved begravelsen, da det er af stor betydning for bearbejdelsen af sorgen i den nærmeste tid. Det er naturligvis frivilligt. Ingen skal presses, men klasselæreren bør opfordre alle til at deltage (det anbefales, at de yngste elever har en voksen med sig).

Forslag til orienteringstekst: Det er bestemt, at …’s begravelse/bisættelse finder sted …dag den … kl. …i … Kirke. Det er aftalt med …’s familie, at klassen gerne må deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette vil være af stor betydning for bearbejdelsen af reaktionerne i den følgende tid.

 

12. Klasselæreren bestiller en krans fra ”elever og personale ved Vester Vamdrup Skole”.

 

13. På begravelsesdagen bør klasselæreren holde klassen samlet. Elever, der har brug for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. Under begravelsen sidder eleverne enten ved forældrene eller samlet sammen med klasselæreren. Hvis der ikke er mindesamvær efter begravelsen, kan klasselæreren mødes med klassen på skolen.

 

14.  Pedellen sørger for, at der flages på begravelsesdagen.

 

C. Opfølgning

15.  Det er vigtigt, at klasselæreren får støtte og hjælp  af kollegerne og  

      skoleledelsen.

 

16. Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner. Om sorgfaser og børns sorgreaktioner, se side 15.

17. Samtaler i klassen. Giv plads til samtaler i klassen, hvor I sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det, der er sket. Det vil fortsat have stor betydning.

 

18. Den tomme stol? På et tidspunkt skal der tages stilling til elevens tomme stol/plads. Klasselæreren inddrager klassen i, hvad der skal ske med den tomme plads og hvornår.

19. Besøg på kirkegården kan være godt både for personale og elever (hvis eleven er død ved en ulykke i nærheden kan ulykkesstedet besøges).

20. Besøg hos elevens forældre. Et besøg hos elevens forældre kan være af stor betydning ikke bare for forældrene, men også for eleverne. Klasselæreren kan spørge, om der er et par af eleverne (evt. de, der har haft mest med ham/hende at gøre), der har lyst til eller behov for at besøge afdødes forældre.

 

Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte PPR, sundhedsplejersken og/eller sognepræsten for råd og vejledning.

 

     Dødsfald (blandt lærere og pædagoger tilknyttet undervisningen)

 

A.   Lige efter dødsfaldet.

 

1.     Når skolelederen får meddelelsen, underretter hun personalet. Telefonkæden går i gang med besked om at møde 30 min. før næste dag til en fælles orientering før 1. skoletime.

2.     0.-6. klasse orienteres af skolelederen ved morgensangen, som aflyses med henvisning til en fælles højtidelighed efter 1. time. Alle klasser underrettes i klassen af deres klasselærer, som har 1. time. Hvis det er en klasselærer, der er død, må en anden af klassens lærere beholde klassen de første timer (evt. resten af skoledagen).

Forslag til klassesamtale findes på side 12.

3.     Pedellen hejser flaget på halv stang, når alle klasser er underrettet.

4.     Efter 1. time holdes en fælles højtidelighed, som kan indeholde følgende elementer: Salme – kort omtale af den ansatte – 1 minuts stilhed – fadervor – salme.

5.     Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse (underskrevet af skolelederen) med hjem.

Forslag til tekst (alternativt forslag findes på side 13): Vi har i dag på Vester Vamdrup Skole fået den triste besked, at … er død. Det er vi alle stærkt berørte af, især personalet og de klasser, som … har haft. Skolen har holdt en kort højtidelighed, og den klasse, som har haft … som lærer, har brugt en del tid til at tale om det, der er sket.

 

B. Begravelsen

 

6.     Samme dag som skolen har fået meddelelsen om dødsfaldet kontakter skolelederen de pårørende med et besøg i hjemmet. Der medbringes en blomsterhilsen fra skolen. Besøget skal først og fremmest være til støtte for de pårørende, men også for at få afklaret, om skolens personale og elever må deltage i begravelsen.

7.     Skolelederen informerer personalet om begravelsen.

8.     Klasselæreren informerer den/de berørte klasser, som får en meddelelse med hjem om deltagelse i begravelsen.

Forslag til tekst: Det er bestemt, at …’s begravelse finder sted …dag den … kl. …i ….. kirke. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette vil være af stor betydning for bearbejdelsen af reaktionerne i den nærmest følgende tid. Skolens personale vil deltage, men det er vigtigt, at eleverne også har en anden voksen med sig.

9.     Klasselæreren for den/de berørte klasser (eller – hvis det er klasselæreren, der død – en anden lærer) taler med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen (uanset om eleverne skal deltage eller ej). Præsten kan inddrages i denne samtale. En god orientering om begravelsen vil give eleverne en bedre mulighed for at tage stilling til, om de skal deltage. Skal der være mindesamvær efter begravelsen, bør klasselæreren orientere om dette og opfordre alle til at deltage.

10.  På begravelsesdagen bør klasselæreren eller en anden lærer holde klassen samlet. Elever, der har brug for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. Under begravelsen sidder eleverne enten ved forældrene eller samlet sammen med klasselæreren. Hvis der ikke er mindesamvær efter begravelsen, kan klasselæreren mødes med klassen på skolen.

11.  Pedellen sørger for, at der flages på begravelsesdagen.

 

C. Opfølgning

 

12.  Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp.

13.  Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner. Om sorgfaser og  

      børns sorgreaktioner se side 16.

14.  Samtaler i klassen. Giv plads til samtaler i klassen, hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det, der er sket. Det vil fortsat have stor betydning.

15.  Besøg på kirkegården kan være godt både for personale og elever (hvis afdøde er omkommet ved en ulykke i nærheden, kan ulykkesstedet besøges).

16.  Besøg hos de pårørende. Et besøg hos de pårørende kan være af stor betydning ikke bare for de pårørende, men også for kolleger og elever. Skolelederen kan spørge, om der er nogle, der har lyst til eller behov for at besøge de pårørende.

 

Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte PPR, sundhedsplejersken og/eller sognepræsten for råd og vejledning.

 

Dødsfald blandt praktisk/administrativt personale.

 

Det personale, der er mødt om morgenen i de forskellige afdelinger på skolen, informeres straks om dødsfaldet. Det øvrige personale i den afdeling, afdøde har været beskæftiget, informeres pr. telefon af servicelederen. Der skal være tid til, at de, der har ønske om/behov for at sunde sig, kan gøre det.

 

På det tidspunkt, personalet i den afdødes afdeling er samlet, mindes afdøde. Der holdes 1 minuts stilhed. Servicelederen har ansvaret for mindestunden. Skolelederen deltager.

 

Skolens flag er på halv på dødsdagen og begravelsesdagen. Skolelederen informerer det øvrige personale.

 

Begravelsen

 

Samme dag som skolen har fået meddelelsen om dødsfaldet, kontakter skolelederen de pårørende. Først telefonisk og dernæst med et besøg i hjemmet. Der medbringes en blomsterhilsen fra skolen. Besøget skal først og fremmest være til støtte for de pårørende, men også for at få afklaret, om skolens personale må deltage i begravelsen.

 

Skolelederen informerer personalet om begravelsen.

 

Opfølgning.

 

Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp.

 

 

Dødsfald blandt skolefritidsordningens personale.

Det personale, der er mødt om morgenen i de forskellige afdelinger på skolen informeres straks om dødsfaldet. Det øvrige personale i den afdeling, afdøde har været beskæftiget informeres pr. telefon af SFO-lederen. Der skal være tid til, at de, der har ønske om/behov for at sunde sig, kan gøre det.

 

Det skal foranstaltes, at alle pædagoger samles i løbet af dagen, og der holdes en mindestund. Der afholdes 1 minuts stilhed. SFO-lederen har ansvaret for mindestunden. Skolelederen deltager.

 

Skolens flag er på halv på dødsdagen og begravelsesdagen.

Skolelederen informerer det øvrige personale.

 

Begravelsen

Samme dag som skolen har fået meddelelsen om dødsfaldet, kontakter skolelederen de pårørende. Først telefonisk og dernæst med et besøg i hjemmet. Der medbringes en blomsterhilsen fra skolen. Besøget skal først og fremmest være til støtte for de pårørende, men også for at få afklaret, om skolens personale må deltage i begravelsen.

 

Skolelederen informerer personalet om begravelsen.

 

Opfølgning

Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp.

 

Dødsfald blandt ægtefæller/børn til kolleger.

Skolelederen kontakter den pårørende. Alle informeres herefter efter aftale med denne. Begravelse: Deltagelse skal være mulig, hvis den pårørende ønsker det.

Skolelederen sender en hilsen fra skolen.

 

Opfølgning

Det er vigtig med kollegial støtte og hjælp. Skoleleder eller nærmeste leder tager hånd om den ansatte og er opmærksom på den ansattes sorgreaktion.

 

Dødsfald blandt tidligere ansatte.

Skolens flag er på halv på dødsdagen og begravelsesdagen. Lærerne informeres og evt. klasserne. TR tager initiativ til mindeord i Folkeskolen. Skolen sender en hilsen til begravelsen. Evt. deltagelse aftales med kontoret.

 

En elev mister en af sine nærmeste.

 

A. Lige efter dødsfaldet.

 

1.     Samme dag som skolen har fået meddelelsen om dødsfaldet, underretter skolelederen klassens lærere og SFO-lederen, samt kontakter de pårørende. Hvis det er en elevs forældre eller søskende – med et besøg i hjemmet sammen med klasselæreren. Der medbringes en blomsterhilsen fra skolen. Besøget skal først og fremmest være til støtte for de pårørende, men også for at få afklaret, om klassekammerater må deltage i begravelsen.

2.     I klassesamtalen gælder det om at være åben. Klasselæreren må forberede kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke.

Forslag til klassesamtalen findes på side 12.

 

B. Om begravelsen (hvis det er en elevs forældre eller søskende).

3.     Klasselæreren taler med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen (uanset om børnene skal deltage eller ej). Præsten kan inddrages i denne samtale. En god orientering om begravelsen vil give eleverne en bedre mulighed for at tage stilling til, om de skal deltage. Skal der være mindesamvær efter begravelsen, bør klasselæreren orientere om dette og opfordre alle til at deltage.

4.     Ønsker de pårørende, at klassekammeraterne deltager i begravelsen, får eleverne en meddelelse med hjem. Klasselæreren og en kollega bør deltage sammen med de elever, som er kendt med familien/er kommet i hjemmet, for at støtte klassekammeraten i sin sorg. Det er naturligvis frivilligt. Ingen skal presses, men klasselæreren bør opfordre til at deltage (det anbefales, at de yngste elever har en voksen med sig).

Forslag til orienteringstekst: Det er bestemt, at … ’s begravelse/bisættelse finder sted …dag den … kl. … i … Kirke. Det er aftalt med …’s familie, at klassen gerne må deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager for at støtte…

5.     Klasselæreren bestiller en buket fra ”elever og personale ved Vester Vamdrup Skole”.

 

C. Opfølgning

6.     Elevens lærere er særlig opmærksomme på elevens sorgreaktion. Om sorgfaser og børns sorgreaktioner se side 15.

 

Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte PPR, sundhedsplejersken og/eller præsten for råd og vejledning.

 

Ulykker i skoletiden (på eller uden for skolens område).

 

A. Forholdsregler på ulykkesstedet.

 

1.     Den/de lærere, der først er til stede, sørger for, at der tilkaldes hjælp/ambulance, og at skolelederen bliver underrettet. Om muligt ydes der den nødvendige førstehjælp.

2.     Den/de lærere, der er til stede, holder andre elever væk fra ulykkesstedet.

3.     Skolelederen kontakter elevens forældre (lærerens pårørende). Kan skolelederen ikke kontaktes, må den/de lærere, der er til stede, kontakte forældrene.

4.     Ved dødelig udgang underrettes familien af politiet, evt. sammen med en lærer evt. skoleleder (sorgplan vedr. elevs/lærers dødsfald, side 1-5, træder dermed i kraft).

5.     Den/de lærere, der er til stede, registrerer skriftligt, hvad der sker og tager sig af de elever, der har været vidner til ulykken. Gruppen skal blive sammen (hvis gruppen har stor aldersspredning, kan det være formålstjenligt at aldersopdele gruppen).

 

B. Lige efter ulykken.

6.     Skolelederen sørger for, at gruppen (inkl. de berørte lærere) får lejlighed til at være sammen et stykke tid umiddelbart efter ulykken for at tale sammen om det, der er sket (fortælle ”historien”). Det vil være godt, hvis der er en lærer (eller en anden voksen), som ikke har været direkte berørt, der er med i samtalen. Forslag til gruppesamtale se side 12.

7.     Klasselæreren eller en anden lærer sørger for en skriftlig meddelelse til de berørte elevers hjem. Forslag til tekst: Der er sket følgende på … (sted), som dit barn har været vidne til: … - Det er vi alle stærkt berørte af, og vi har talt meget med de berørte elever om det, der er sket. Vi vil også i de kommende dage tale om det. Hvis der er noget, som I har brug for at tale med os om i denne forbindelse, er I selvfølgelig velkomne til at ringe.

8.     Klasselæreren eller en anden lærer sørger for, at ingen af de berørte elever er alene, når han/hun kommer hjem.

9.     Skolelederen informerer det øvrige personale og underretter funktionschefen.

10.  Klasselærerne informerer deres klasser.

Forslag til klassesamtale findes på side 12.

11. Skolelederen tager sig af spørgsmål fra pressen.

 

 C. Opfølgning.

 

12. Hvis ulykken er sket på et tidspunkt eller sted, hvor ikke alle på skolen har fået underretningen samme dag, mødes lærerpersonalet 30 min. før næste dag til en fælles orientering før 1. skoletime. SFO’s personalet skal være underrettet, før det første barn kommer.

13. Elevens klasselærer beholder klassen de første timer. Det er vigtigt, at der gives ærlige oplysninger om, hvad der er sket.

Om reaktionsmønstre efter ulykker se side 15.

14. Lærerne bør være opmærksomme på, om fravær i tiden efter ulykken har sammenhæng med oplevelser i forbindelse med ulykken.

15. Hvis eleven (læreren) får et længere sygehusophold, sørger klasselæreren for, at der samles ind til en blomst, og det aftales i klassen, hvem der besøger eleven/læreren (klasselæreren kan også tage initiativ til, at klassen skriver breve til den syge). Klasselæreren holder kontakt til hjemmet.

16. Hvis eleven/læreren får varige mén efter ulykken, må klasselæreren drøfte dette med klassen (måske vil én i familien komme og fortælle om, hvad det konkret kommer til at betyde for elevens/lærerens hverdag på skolen), så klassen er forberedt på den nye situation.

Under hele forløbet kan skolens ledelse og personale kontakte PPR, sundhedsplejersken og/eller præsten for råd og vejledning.

 

Livstruende sygdom (elev)

 

A. Når sygdommes erfares.

 

1.     Når det erfares, at en elev er alvorligt/livstruende syg, orienteres skolelederen, der orienterer elevens lærere og SFO, samt de lærere, der har elevens søskende.

2.     Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som tilrettelægger mulighed for en klassesamtale.

Forslag til klassesamtale findes på side 12, der dog skal tilpasses efter situationen.

3.     Samme dag som skolen har erfaret sygdommen, kontakter klasselæreren forældrene for at høre om mulighederne for at besøge eleven, evt. sammen med nogle af klassekammeraterne. Klasselæreren sørger for, at der samles ind til en blomst eller lign., samt at der aflægges besøg.

God idé, at hver elev skriver et brev til den syge kammerat.

B. Opfølgning

 

4.     Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner.

 

Livstruende sygdom (lærere).

 

A. Når sygdommen erfares.

 

1.     Når skolelederen erfarer, at en af lærerne er alvorligt/livstruende syg, orienteres personalet.

2.     Lærerens klasser underrettes af klasselæreren (eller skolelederen), som tilrettelægger mulighed for en klassesamtale.

Forslag til klassesamtale findes på side 11, der dog skal tilpasses efter situationen.

3.     Samme dag som skolen har erfaret sygdommen, kontakter skolelederen den syge (eller de pårørende) for at høre om mulighederne for at besøge vedkommende. Skolelederen sørger for, at der sendes en blomst eller lign., samt at der aflægges besøg.

 

B. Opfølgning.

 

4.     Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp.

5.     Vær opmærksom på elevernes/kollegernes forskellige reaktioner.

 

Livstruende sygdom (Elevs forældre eller søskende).

 

A. Når sygdommen erfares.

 

1.     Når det erfares, at en elevs forældre eller søskende er alvorligt/livstruende syg, orienteres skolelederen, der orienterer elevens lærere og SFO.

2.     Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som tilrettelægger mulighed for en klassesamtale. Forbereder klassekammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke.

Forslag til klassesamtale findes på side 12, der dog skal tilpasses efter situationen.

3.     Samme dag som skolen har erfaret sygdommen, kontakter klasselæreren forældrene for at fortælle, at skolen er klar over situationen og vil være opmærksom på elevens – og evt. søskendes trivsel i skolen.

 

B. Opfølgning.

 

4.     Klasselæreren tager sig særligt af eleven.

5.     Vær opmærksom på elevens sorgreaktioner.

 

 Bilag 1: Forslag til klassesamtale.

 

Tal åbent og konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale åbent om det, de tænker og føler, men uden at presse. Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med ”magisk tænkning”: ”Døde hun på grund af noget, jeg sagde eller gjorde?” I den sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.

 

Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde:

 

1.     Introduktion:

Beskriv formålet med samtalen.

2.     Fakta:

Hvad er der sket?

Samtlige elever deltager.

3.     Tanker:

Giv eleverne mulighed for at udtrykke deres spontane tanker og følelser. Anerkend uden kritik.

4.     Reaktioner:

·        mens det stod på

·        lige efter – frem til nu

·        nu

·        tillad følelser; sørg for at eleverne får lejlighed til at tale sammen

5.     Information:

·        ligheder i reaktionerne kommenteres

·        informer om almindelige eftervirkninger

6.     Afslutning:

Opsamling og afrunding af samtalen.

 

På de ældste klassetrin vil det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper.

 

Der findes en del skønlitteratur beregnet for forskellige alderstrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Se litteraturlisten på side 20-23 eller spørg skolebibliotekaren.

 

 Bilag 2: Alternativt forslag til brev til forældre:

 

Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse, at XX er død. Det skete i går…dag på grund af ….

 

Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover.

 

Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men har talt om at samle ind til en buket (ca.… kr. pr. elev). Der er også en del fra klassen, der gerne vil med til begravelsen. Det er en god idé at få lejlighed til at sige farvel på denne måde.

 

Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter.

 

Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet og snakker som om intet er hændt. Nogle børn græder meget – er rastløse og urolige – andre har svært ved at koncentrere sig og lign.

 

Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler uden at gøre det til et problem.

 

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har brug for en snak.

 

Med venlig hilsen

 

Klasselærer

Tlf.nr.

 

 Bilag 3: Efterreaktioner på traumer.

 

Når et barn har oplevet/været vidne til eller været konfronteret med en begivenhed, som involverer død/dødstrussel eller alvorlig tilskadekomst rettet mod personen selv eller andre, er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet

 

·        bliver selvdestruktiv

·        aggressiv

·        viser regressiv adfærd

·        angst/frygt

·        overdreven kontrol med hensyn til sig selv og omgivelser – tvangshandlinger

·        overdreven brug af magi og overtro

·        hjælpeløshed/passivitet

·        angstpræget klæbende kontakt

·        manglende formuleringsevne

·        udtrykker fremtidspessimisme

·        skyld/skam

·        har angst for følelser

·        hævnplaner

·        får somatiske symptomer

·        isolerer sig.

 

Reaktionerne varierer afhængigt af barnets alder. Evnen til at mestre traumet skal ses i relation til barnets opvækstvilkår, netværk og fysiske tilstand.

 

Det er vigtigt, at de voksne, der omgiver barnet, er opmærksomme på faresignaler.

 

 Bilag 4: Sorgens fire faser

 

1. Chokfasen

 

Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Under chokfasen holder personen af al kraft virkeligheden på afstand. Ofte kan den, der er blevet ramt, virke behersket på overfladen, men under den er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er blevet sagt eller sket.

 

 

2. Reaktionsfasen

 

Reaktionsfasen kan siges at begynde, når den ramte tvinges til at erkende det skete. Der sker her en voldsom omstilling af hele det psykiske apparat, som har til opgave at integrere virkeligheden på en så funktionel måde som muligt.

 

 

3. Bearbejdningsfasen

 

Denne fase indtræder måske et halvt til et helt år efter traumet. Nu begynder individet atter at vende sig mod fremtiden i stedet for som tidligere at være totalt optaget af traumet og det forgangne.

 

 

4. Nyorienteringsfasen

 

Nye interesser har erstattet det tabte. Den vaklende selvfølelse er blevet genoprettet, de skuffede forhåbninger er blevet bearbejdet. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunnet arbejde sig igennem krisen.

 

Kilde. Johan Cullberg: Krise og udvikling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 5: Gode råd om psykisk førstehjælp

 

·        Vær aktiv i støtte og omsorg

·        Aflast og beskyt mod stressende påvirkninger – stærke indtryk, nysgerrige m.v.

·        Undgå falsk trøst og friske bemærkninger

·        Lad være med at bearbejde oplevelsen for dem

·        Brug tid – lyt

·        Støt om nødvendigt personen i at fortælle

·        Lad være med at dramatisere, kritisere, korrigere og bremse følelser

·        Accepter reaktionerne

·        Hjælp den ramte med at få struktur på oplevelsen og den nære fremtid.

 

Bilag 6: Om tab og om sorgens følelser

 

- skrevet til dem, som har brug for at forstå den nødvendige smertes betydning i den lægende proces.

 

I ethvert menneskes liv er der adskillige tab, som det er nødvendigt at bearbejde følelsesmæssigt for at kunne fortsætte et liv i almindelig balance. Det at blive forladt enten ved et dødsfald eller en skilsmisse, at sige farvel til sit gamle fortrolige hjem, at få et handicappet barn, selv at blive kronisk handicappet eller livstruende syg, er eksempler på tab, som i en periode kan få én til at føle, at livet ikke er værd at leve. Tabet forårsager et sår i sjælen, et sår som tiden normalt læger, hvis sorgen over det skete forløses i gråd, vrede og fortvivlelse.

 

Tabet kan ryste sjælen på en så voldsom måde, at sorgens følelser kan blive til en krisetilstand, hvor man har brug for hjælp fra sine nære. Man mister for en tid kontrollen over sine følelse, bliver angst, brister pludselig i gråd eller bliver vred uden grund. Dette er både sundt og naturligt, men for mange mennesker er det foruroligende og kan få en til at overveje, om man er ved at blive sindssyg. Oplevelsen af kaos og uvirkelighed, ”det er ikke mig, dette er sket for”, fornemmelsen af at se den afdøde på gaden eller høre vedkommendes stemme er også normalt i den forstand, at det opleves af mange mennesker i dyb sorg.

 

Sorgen har sit forløb, således at man efterhånden kan adskille sig fra det, man har mistet, og dermed blive i stand til at knytte nye bånd, finde nyt livsindhold og lære de nye færdigheder, der skal til for at mestre en anden slags liv. Svære tab betyder nemlig, at man aldrig bliver den samme som før. Derfor er det at sørge hårdt arbejde.

 

Man kan betragte sorgarbejdet som fire opgaver, man skal løse på mange forskellige niveauer i det tidsrum, der skal til for at nå til et nyt liv. Et liv som enlig, et liv med et handicappet barn, et liv, hvor man har en truende sygdom med sig, hvor man skal kunne fungere med et handicap eller måske som arbejdsløs. Lige meget, hvad man mister – sorgarbejdet er det samme, om end det kan opleves meget forskelligt alt efter, hvem det er, der har mistet hvad, hvordan og hvornår i livet.

 

Sorgarbejdets første opgave er, at du må erkende, hvad der er sket, og det er specielt i begyndelsen svært, fordi uvirkelighedsfornemmelsen kan være stor, når din sjæl er blevet rystet. Efterhånden trænger erkendelsen af det skete igennem, selv om det kan tage lang tid, inden tabets omfang bliver klart for dig. Nye erkendelser vil dukke op igennem hele sorgprocessen, som desværre kræver tid, vilje og energi.

 

Når erkendelsen af tabet efterhånden når dig, overvældes du af fortvivlelse, måske af fysisk smerte. Følelsen af ensomhed blandes med ængstelse over det, der er sket med dig, og som vil ske med dig. Specielt i begyndelsen er sorgens følelser ofte på en pinagtig måde blandet både med skyldfølelse over, at du gjorde, som du gjorde, og vrede rettet mod de personer, som har haft med din tragedie at gøre f.eks. læger, hospital, venner, slægtninge – muligvis Gud, og måske også mod den, der har forladt dig. De tilbagevendende spørgsmål, som er helt naturlige for os alle er: Hvorfor skete det? Hvorfor mig?

 

Den anden opgave er med andre ord, at du giver dig hen i dine følelsers vold – at græde, hulke, fortvivle og rase – følelser, der som tidligere nævnt specielt i begyndelsen kan være skræmmende, men som er den sunde naturlige forløsning. Det er den kraft, der i længden læger dine sår i sjælen, som det traumatiske tab har forvoldt dig. Den dybe hulken er livgivende. Det er måden, du får styrke til at give slip på det, du har mistet, for langsomt at kunne vende dig imod nyt. Det er almindeligt, at sørgende forestiller sig, at hvis de giver los for smerten, så holder de aldrig op med at græde, og dermed mister de kontrollen og må give op. Det forholder sig modsat. Ingen kan hulke mere end max. 10 minutter ad gangen, og den dybe gråd er så muskelafspændende, at du får fornyet kraft til at handle.

 

Når du er blevet ramt i din sjæl, mister du for en periode tilliden til din verden, og den del af sorgarbejdet er at genvinde den, så angsten for livet ikke tager over. Vores forhold til andre er afgørende for, at vi kan genvinde den almindelige balance. Isolerer du dig i din sorg, har du et ekstra problem, fordi ensomhed forlænger sorgprocessen.

 

Den tredje opgave er at lære noget nyt. For de fleste af os betyder det at etablere et tættere forhold til andre mennesker, således at man kan dele sorgens følelser med andre. De fleste er villige til at lytte, men når så mange sørgende har svært ved at finde det forstående netværk, når de første måneder er gået, er det fordi, de pårørende tror, de skal gøre noget – at det ikke er nok at lytte omsorgsfuldt til sorgens følelser. Derfor bliver du nødt til at lære den nye færdighed, det er, at bede om hjælp på den rigtige måde. Du er med andre ord nødt til at bede dine pårørende om at besøge dig, og du må spørge dem, om du må tale med dem om dit tab, fordi det hjælper dig. Du må forklare dem, at de ikke behøver at blive bange for dine følelser, som hører med til din proces. De behøver ikke gøre noget andet end at lytte og måske holde om dig. At sørge sammen med andre lindrer smerten og giver dig mulighed for at genvinde tilliden til dit liv igen. Du bliver således nødt til at lære noget nyt, da du ikke er den samme, som før du blev ramt.

 

Du skal normalt aldrig undgå at tale om dit tab, og du bør heller ikke undgå genstande eller steder med smertelige genkendelser. Kun ved at se tabet i øjnene kan du på længere sigt formindske smerten. Beroligende midler, antidepressiv medicin eller alkohol kan midlertidigt bedøve din sorg, men de forlænger kun processen.

 

Den fjerde opgave er efterhånden at vende dig mod fremtiden og dermed adskille dig fra det, du har mistet. Denne proces foregår hele den lange og pinagtige sorgperiode, hvor der ikke findes smutveje.

 

Sorg er en del af livet, og det er muligt at komme styrket gennem den nødvendige smerte, fordi du i dit møde med de kaotiske følelser og tanker får et mere afklaret forhold til det faktum, at ingen kender dage, før solen går ned.

Marianne Davidsen-Nielsen. Oktober 1990.

 

Litteraturhenvisning: Den nødvendige smerte. Munksgård.

Marianne Davidsen-Nielsen og Ninni Leick.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Telefonkæde

 

 

 

EJ

 

LS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KA

                   JM

AA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

JA

 

 

LB

 

 

 

KB

 

 

TB

 

 

 

 

LC

 

CH

 

CC

MJ

 

 

DF

 

SF

HG

 

MS

 

 

AH

CH

MH

NH

KJ

IJ

BJ

IV

PK

KK

FK

LJ

ML

KL

LA

LG

 

 

LS

 

 

 

 

 

IL

 

 

 

 

 

IM

 

 

 

 

 

 

 

 

GN

 

 

MF

 

 

 

HM

 

 

MM

 

 

 

 

 

MP

JR

 

LP

AR

 

 

TS

 

OS

 

IS

 

HJ

 

 

 

ET

CT

 

WW

 

JL

Co

 

AJ

SR

 

GJ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(er ikke færdig)

 

 Litteratur om sorg og tab:

 

Grundbøger:

 

Dyregrov, Atle: Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk Psykologisk forlag, 1992.

 

Davidsen-Nielsen, Marianne og Leick, Ninni: Den nødvendige smerte – om sorg, sorgterapi og kriseinterventioner.

Socialpædagogisk Bibliotek, Munksgaard, samt Gyldendals Bogklub.

 

Dyregrov, Atle: Katastrofe psykologi. Dansk Psykologisk Forlag, 1994.

 

Bøger om børn:

 

Jacobsen, Anne: Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Hans Reitzels forlag, 1994.

 

Jacobsen, Anne: Der var engang, vi ikke var her. En bog om døden for børn. Hans Reitzel, 1989.

 

Jacobsen, Anne: Alting har sin tid. En bog om døden, begravelsesritualer og traditioner.

Hans Reitzel, 1995.

 

Dyregrov, Atle: At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet gennem sorgen. hans Reitzels forlag, 1996.

 

Bøger for små børn:

 

Knudsen, Per Holm: Musen Malle. (Billedbog) Borgen, 1993.

 

Velthuijs, Max: Liv og død (Billedbog) Alma, 1991.

 

Winding, Thomas: Bedstemor i himlen (Billedbog) Høst, 1993.

O’Toole, Donna: Marvi Myrebjørn fatter håb. Højtlæsningshistorie om at elske og miste, om venskab og håb. Med lærervejledning. Ørnens forlag, 1993.

 

Wahl, Mats: Farfars Lejka. Carlsen, 1989.

 

 

Bøger for større børn:

 

Lindgren, Astrid: Brødrene Løvehjerte. (Findes også som video) Gyldendal, 1993.

 

Stark, Ulf. – Lad isbjørnene danse (Filmatiseret) Gyldendal, 1993.

 

Jacobsen, Anne: Der var engang, vi ikke var her. En bog om døden for børn. Hans Reitzel, 1989.

 

Talbert, Marc: Lad Gud gå af H – til. Munksgaard, 1987.

Om en drengs sorg, raseri og bitterhed i forbindelse moderens og søsterens død.

 

Vinkel, Gudrun: Rune – min bror. Gyldendal, 1983.

Om en 13 årig piges skyldfølelse i forbindelse med sin fars og brors død.

 

Bøger for unge:

 

Bryld, Tine: Talkshow. (Om og for unge) Gyldendal, 1990.

 

Grant, Cynthia D.: Tilbage til livet. Thorup, 1991.

Om en 17 årig piges sorg i forbindelse med storesøsterens død.

 

Studstrup, Karsten,: Den tredje. Klim, 1992.

Om en 17 årig drengs reaktion i forbindelse med faderens kræftsygdom

 

Worrall, Ann: Et glimt af blåt. Gyldendal, 1986.

Om en ung piges vrede og sorg i forbindelse med faderens kræftsygdom.

 

Supplerende læsning for voksne:

 

Hillgaard, L., Keiser, L. og Ravn, L.: Sorg krise. Socialpædagogisk Bibliotek, 1990.

Dullberg, Johan: Krise og udvikling. Hans Reitzel, 1983.

Kübler-Ross, E.: Døden og den døende. Gyldendal. 1995.

Kübler-Ross, E.: Om barn og døden. Natur og kultur. 1987.

Kroghs Forlag: ”Min mor døde. Min far døde” 1999.

Kroghs Forlag: ”Børn om mors og fars død”.

 

 Materialer om sorg og krise, der findes på Vester Vamdrup Skolebibliotek

 

Bøger for små børn.

Esther Skriver: Mads og Mie

Gunilla Lundgren: Træet der ikke ville dø

Marit Kaldhol: Farvel Rune

Anne Likkanen: På gensyn, Farmor.

Måns Gahrton: Vi graver mormor op

Torben Persson: Søren Stjernekigger

Donna O’Toole: Marvi Myrebjørn fatter håb

 

Bøger for mellemtrinnet

Birgit Cold-Ravnkilde: Kys, kærlighed og kulde

Bodil Bratlund Mæland: Venskabs-prøven

Juta Treiber: Så længe cikaderne sover

Jens Peder Larsen: Olines sang

Annika Holm: Den store forvirring

Annika Holm: Hvor kunne hun

Lian Torun: Kun skyer bevæger stjernerne

Hjørdis Varmer: Det bedste sted i verden

Torun Lian: Maria langt borte

 

Klassesæt

Solsort og snefnug

Doris Smith: Husker du smagen af brombær

Barbara Park: Bare 2 cm flamingo

 

Bøger for de ældste

Ann Worrall: Et glimt af blåt

Peter Pohl: Jeg savner dig, jeg savner dig

Martha Brooks: To måner i august

Robert Cormier: Musik til bjørnens dans

Sue mayfield: Flyve som en ørn

Dakata Lane: Johnny Voodoo

Jens Peder Larsen: Brønden

Mette Winge: Skyggen på hjørnet

Lothar Semper: Jeg ville gerne dø på en Harley Davidson

99.4 Malene Fredsted: Kan man dø – når man er ung.

 

 Klassesæt

Solsort og snefnug

Barbara Park: Bare 2 cm flamingo

Kirsten Holst: Også om mange år

Gretelise Holm: Et hjerte til Maria

 

Video

Når børn mister (1-5)

Død og begravelse.

Når givet går sin vej.

 

Lærere og forældre

13.17 Når Hjertet gør ondt

13.17 Per Bøge: Om sorg: Når bånd brister

13.17 Per Bøge: Om sorg: Når nogen man elsker dør

13.43 Børn om fars og mors død

13.43 Om sorg Handleplan

16.8 Knud Erik Andersen: Døden

16.8 Henrik Højer Mikkelsen: Børn og unge dør også

 

Materialer der findes på Amtscentret i Vejle

Katalognr.

0009327     Stjernekiggeren og andre noveller om livsværdier

2009300     Hvorfor sku’ du dø (video)

2002178     Om at overleve døden (video)

2002065     Grænseland: Den ubærlige sorg (video)

9923170     En mur af tavshed (video)

0008401     Engle græder ikke og andre historier

9102182     Himlen må vente (video)

0894256     Et barns sorg (video)

0007849     Torun Lian: Maria langt borte

 

 Vester Vamdrup Skoles materialekasse.

 

I sorg/krise situationer

 

Findes på sekretærens kontor:

 

I kassen skal der være:

·        Lys, stager, tændstikker, vase

·        Salmebog

·        Materialet ”Børn i Sorg”

·        Materialet ”Når nogen dør”.

 

Telefonliste:

 

Vester Vamdrup Skole                                    7558 1633

Elna Jørgensen, skoleinspektør                        7536 0964

Lilian Svart, viceinspektør                               7556 4212

SFO                                                              7558 3466

Steffen Nørgaard, SFO-leder                          7452 8460

Ungdomsgården                                             7558 1127

John Nielsen, souschef/SFO                           7553 0849

Lægehuset                                                      7558 1011

PPR                                                               7692 2250

Lennart Jessen, præst i Vamdrup                     7558 3668

Niels Peter Nielsen, præst i Hjarup                   7559 4295

Knud Aage Hansen, præst i Ødis                    7559 8150

Tom Høyer, Politiet i Vamdrup                       7558 2283

Vamdrup Kommune                                       7692 2100

Funktionschef Svend Aage Nielsen, privat       7553 8248

Familiecentret                                                 7692 2250

 

Psykologer, der kan kontaktes af ansatte i en krisesituation:

 

1.     Tlf. 7582 8125, psykolog Verner Pedersen, Petersholms Allé 9, 7100 Vejle

2.     Tlf. 7583 6800, Psykologisk Klinik v/Berit Lühne, Fredericiagade 30, Kolding

3.     Tlf. 7551 3218, Klinisk Psykologpraksis v/Neel Gerdes, Østergade 20 st.tv. Fredericia

4.     Tlf. 7550 8018, psykolog Bodil Schrøder, Lykkegårdsvej 23, 6000 Kolding